Home > TEJO – lidt om os > Sådan er TEJO opbygget. > Fagsektioner (Interessegrupper)

Sammen med landssektionerne spiller fagsektionerne en vigtig rolle i TEJOs arbejde. I TEJOs komité sidder der repræsentanter fra hver fagsektion. De er med til at tage beslutninger om TEJOs generelle aktiviteter. For tiden har TEJO to fagsektioner.

Nye fagsektioner er altid velkomne (sædvanligvis én for hvert fag). Der findes nogle krav, som skal opfyldes for at blive fagsektion (Du finder dem hos Regularo de TEJO, ĉapitro 2 – Statuto, artikolo 9 – Fakaj sekcioj {TEJOs regelsæt, kapitel 2 –vedtægter, artikel 9 – fagsektioner}). Kandidaten skal

  1. verdensomspændende forene unge esperantotalende, som har det pågældende emne som fælles interesse.
  2. være positivt indstillet over for TEJOs målsætninger.
  3. enten i sig selv eller som integreret del af en fagsektion være medlem af UEA.
  4. være lovmæssigt organiseret.
  5. være åben for unge uden at diskriminere pga. nationalitet, race, køn, seksuel orientering, handikap, politisk holdning, social herkomst eller sprog.
  6. udelukkende bestå af frivillige medlemmer.
  7. være en organisation, som ledes efter demokratiske principper.

Biciklista Esperanto-Movado Internacia

Biciklista Esperanto-Movado Internacia (BEMI) er en gruppe esperantister, som cykler lidt oftere og med lidt større engagement end en gennemsnitslig verdensborger. BEMI bestræber sig på at arrangere mindst én international cykelkaravane hvert år. Derudover er BEMI også et kommunikationsværktøj for de cyklende esperantister, som foretrækker at rejse alene. BEMI-medlemmerne mødes, hvis muligt, to gange om året: om sommeren under IJK (den Internationale Ungdomskongres) og om vinteren under JES (Ungdoms-Esperanto-uge). Under disse møder planlægges den/de følgende karavane(r).

EUROKKA (Esperanto-Universala-Rok-Organizo, Kolektiva Komunik-Asocio)

EUROKKA (Esperanto-Universala-Rok-Organizo, Kolektiva Komunik-Asocio) er en esperanto-rockmusik-forening. Foreningen er en fagsektion i TEJO. EUROKKA har til opgave i hele verden at videreudvikle og at udbrede den esperanto-musikalske kultur blandt esperantister samt at fremme de musikgrupper og kunstnere, som synger på esperanto.

Et af vores projekter, som vi realiserer i samarbejde med E@I og TEJO, er Artista Datenbazo (kunstnernes database), en database på internettet, som samler informationer om esperanto-kunstnere og arrangører. Den agter at udvikle sig til en netbaseret manual til organisation af kulturelle begivenheder.

Er du den, som skaber en ny fagsektion?

Har du overvejet, hvor godt det ville være at synliggøre dit fag, din interesse, din hobby og ad den vej at finde flere ligesindede? Takket være Paweł Fischer-Kotowskis arbejde og TEJOs bestyrelse, finder du her en lille hjælp til at udarbejde vedtægter: Ekzempla Regularo de Faka Sekcio de TEJO (Eksempel for vedtægter for en fakgsektion i TEJO).

Hvis du har en god idé eller spørgsmål om fagsektionerne eller hvis du vil vide mere om opbyggelsen af en fagsektion, så skriv gerne til gro.ojetnull@afs!

Fot. kapa sonic3738, ĉefa Ivo Miesen, CC-BY-SA